Kristus da for sig omvendte,
sagde:”Oh du jødemand,
du skal indtil verdens ende
vandre rundt i allen land.
Ja indtil den sidste dag
skal du vente med stor plag’
uden hvile, uden pleje
gennem mangen vildsomm’ veje.

Jeg har været i Britanien,
ja i Polen, russens land,
udi Frankrig og i Spanien
ja i Prøjsen, Grækenland,
udi Tyskland og Stettin
[Frem] i Danzig og i Wien,
ja i Rostok, Wismar, Hamborg
i Kaldæa og i Strassborg

Udi andre sted’r og lande,
som jeg ej opregne kan,
har jeg været, - hver må sande,
at min’ sanser og forstand
i så mange hundred’ år
svækkes og nu stille står.
Jeg må og i Danmark vandre,
- Gud mit løb engang forandre!

Jeg har udi Norges rige
måttet trodse frost og kuld’,
over høje bjerge stige
angest, bange, sorrigfuld.
Sverrigs rige jeg også
dette år beskue må..
I Stockholm, hovedstaden
er jeg set af fler’ på gaden.

Mine klæder gamle ere,
- over attenhundred’ år,
Penge må jeg ikke bære,
af Guds forsyn alt jeg får.
Jeg fornøjet er i Gud,
han min synd vil slette ud,
og mig til sin himmel tage
efter disse jammerdage.